Book Bunkertur på telefon 21466746 Jan Dorner - max 10 personer - vi aftaler mødested og følges ad ud til batteriet på Fanø nordspids og evt. videre til Grådyb og Vesterhavsbatteriet, hvis der er tid og interesse for det.
Man behøver ikke at være "bunkertosset" for at kunne facineres af de mange bunkers på Fanø og historien omkring det.
Der er omkring 350 bunkers på Fanø, men især tre store "batterier" er interessante at besøge - enten på egen hånd eller via en guidet tur. Skriv på eller ring, så finder vi ud af noget.
Du finder det såkaldte flakbatteri på Fanø's nordspids. Her er der en række store bunkers, hvor man kan komme ned i de fleste med fuld ståhøjde.
Hvis du synes det er svært at finde derud, er de tre vindmøller et godt pejlemærke.
De andre to interessante batterier er ved Fanø Bad, hvor man kører til højre lige efter golfbanen og de to tennisbaner på højre hånd. Herefter følger man en gammel betonvej som på et tidspunkt deler sig i to - den ene fører til "Vesterhavsbatteriet" og det anden til "Grådybbatteriet".
I sommerhuset er der flere bøger om Atlantvolden og anden verdenskrig generelt - tag et kig i dem, hvis du også synes det er interessant.
Bunkerne ligger iøvrigt i utroligt naturskønne områder, hvor det også er skønt at være selvom man ikke er helt så "bunkertosset"
HUSK - pas på jern der nogle steder stikker ud, pas på ståhøjden og husk lommelygte. Der kan også være lidt vand i nogle af bunkerne, så gummistøvler er også godt (dog ikke nødvendigt i sommerhalvåret)..
Mere Information
Batteri Grådyb der ligger nord for Fanø Bad blev påbegyndt 1943 og var endelig færdigt i 1945.
Armeringen bestod af 4 stk. 15 cm. skibskanoner, monteret i pansertårne, med 2 kanoner i hvert tårn. Kanonerne stammede fra slagskibet Gneisenau hvor de fungerede som sekundær armering To af disse dobbelte pansertårne blev flyttet til Fanø, efter at Gneisenau var blevet svært beskadiget ved et allieret bombeangreb i juli 1942
Gneisenau var armeret med ni 28 cm. kanoner som hovedarmering og tolv 15 cm kanoner som sekundær armering. Heraf var de 8 monteret i tvillingetårne.Kanonerne blev anvendt til kystforsvar og havde en rækkevidde på 22 km.
Som noget helt specielt blev batteriet efter krigen overtaget af det danske søværn som vedligeholdt det indtil 1951, hvor kanonerne blev overført til
Stevnsfortet
syd for København.
Udover de to kanonbunkere omfattede batteriet en ildleder- og afstandsmåler, 2 ammunitionsbunkere samt talrige mandskabsbunkere. . Et større stykke betonvej er også bevaret i området.
I området omkring Esbjerg og Fanø blev der bygget omkring 3.000 bunkers og over 7.000 langs hele Jyllands kystlinje. På Fanø var 1.200 danskere beskæftiget med bunkerbyggeriet og en lang række firmaer stod bag og tjente ganske gode penge på det i perioden. Der blev rekrutteret arbejdskraft fra hele Danmark, og mange var interesseret pga. den gode betaling, der kunne være 3-4 gange den løn man normalt kunne oppebære.
På Fanø blev der anlagt mere end 300 bunkers p.g.a. øens strategiske placering ved indsejlingen til Esbjerg.
I området blev der placeret mere end 50 kystartillerikanoner med an kaliber over 10 cm. Halvdelen af disse kanoner var placeret på Fanø .
Fanøs kystartilleri bestod af 5 stillinger, hvoraf de 3 stillinger var placeret på øens nordende, alle i bunkers. Antiluftskyts med en kaliber fra 2 til 3,7 cm. var koncentreret på Fanøs nordlige ende.
Batteriet var et led i forsvaret af den vigtige havn i Esbjerg mod flyangreb og invasion. Der lå tilsvarende batterier på fastlandet omkring Esbjerg ved Femhøje, Gjesing og gammelby.
De første bunkers blev støbt i 1943 og hele batteriet var operationsklart i april 1944 og består af 4 bunkers regelbau 243, hver med en 10,5 cm flakkanon.
For den tid var kanonerne meget moderne med automatisk lader og tilhørende målradar.
Ildledelsen foregik fra en bunker
regelbau 244
.
Der blev også bygget 2 store ammunitionsbunkere regelbau 246, samt en række mandskabsbunkere, deriblandt en sanitetsbunker regelbau 638.
Mellem bunkerne kan man stadig se flere af løbegravene, der forbandt de enkelte bunkers
Batteriet var i aktion når formationer af bombefly var på vej fra og til deres mål i Tyskland.
Den største aktion fandt sted d. 27. august, hvor Esbjerg lufthavn blev bombet af 61 b-17 bombefly (flyvende fæstninger” med en tilhørende jagereskorde på 63 mustangfly. Flyene var en del af en større enhed på næsten 1.000 allierede fly som var på vej mod Berlin for at bombe det sidste af byen. Dårligt vejr betød dog, at de blev omdirigeret og en del af dem altså ind over Fanø og Esbjerg. Et af bombeflyene og 2 eskorder blev skudt ned af tyskerne. Lufthavnen blev i øvrigt stærkt medtaget og kom aldrig til at fungere som lufthavn igen.
Selv i nyere tid har man fundet nogle af de 500 kg tunge bomber som ikke var eksploderet ved nedkastningen. Det er sket i forbindelse med gravearbejder i området, som idag rummer en del af Esbjerg's større industrivirksomheder.
Medbring helst en kraftig lommelygte.