Fasanerne kommer også tæt på huset og vi har oplevet en fasan sætte sig på plankeværket lige udenfor indgangsdøren 🙂

I tabellen her kan du finde fakta om de tre forskellige hønsefugle vi har i Danmark, agerhønen, fasanen og vagtlen.

 

	Agerhøne	Fasan	Vagtel
Vægt (gram)	350 - 450	900 – 1.400	32 -135
Længde (cm)	30	85	17
Vingefang (cm)	48	70 - 90	25 - 27
Antal kuld pr år	1	1	1
Antal unger i et kuld (max)	24	15	13
Rugetid (dage)	23 - 25	24	12 - 14
Ungetid (dage)	90	80
Antal ynglepar i Danmark	20.000	300.000	25 - 50
Jagt	Ja	Ja	Nej
Jagtudbytte	ca. 50.000	700.000

 

Agerhønen er knyttet til stepperne og åbne dyrkede arealer. Den er formodentlig kommet til Danmark da vikingerne ryddede skoven - og den trives, hvis der blot er lidt buske eller markskel, den kan søge ly i. Agerhønen skal have ukrudt og insekter for at kunne leve, og har det derfor ikke så nemt i Danmarks effektive landbrug. Bestanden af agerhøns er gået meget tilbage de seneste. Der blev før 1960 skudt ca. 300 – 400.000 agerhøns hvert år, men i 2005 blev der skudt omkring 50.000.

Om vinteren lever agerhøns i flokke på op til 20 fugle, men når foråret kommer, finder hønerne en han, de vil parre sig med. Hunnen ruger æggene ud mens hannen forsvarer territoriet og når kyllingerne kommer, passer han sammen med hunnen de små. De spiser grønne planter og ukrudtsfrø og de små kyllinger skal i starten have insekter for at overleve.

 

Oprindelig kommer fasanen fra stepperne i Asien helt over til Kina, men er nu udsat mange steder på jorden, hvor den trives fint. Fasanen kom til Europa ca. 1000 f.kr. hvor en græker bragte den med hjem til Grækenland. Romerne havde den med til England og det er sikkert at vikingerne har spist fasaner, når de var på togt til England.

 

De første fasaner kom til Danmark allerede i 1562 og det var en betaling for retten til at fange falke. Der udsættes stadig mange fasaner hvert år og jagten på dem er meget vigtig.

 

 

 

 

 

Fasanen er tilpasningsdygtig, den kan lave på stepperne i Asien, kan godt lide marker med små skove imellem og kan godt leve i skoven, hvis bare der er åbne marker, hvor den kan finde sin føde.

Fasanen spiser planteføde, men også insekter og snegle. Den spiser mere forskelligt end agerhønen.

I Danmark er der to forskellige typer fasaner: ringfasan og ædelfasan. Ringfasan har hvid halsring og ædelfasan er mørkere uden halsring.

Du vil også kunne støde på en tredje helt grøn fasan. Det er en fasan med en fejl i arveegenskaberne og kommer oprindeligt fra England. Hanner og hunner af den mørke fasan er meget ens, så derfor kan det være svært for jægerne, at se forskel på dem, hvilket ikke er godt, fordi hanner og hunner har forskellig jagttid.

 

Jagten på agerhøns er en af de meget fine jagter. Den foregår i det åbne land - og der bruges normalt det, der hedder en stående hund. Det vil sige en hund der tager ”stand” altså ”fryser fast”, når den er tæt på vildtet. Agerhønsene stoler på deres camouflage i fjerdragten, så de ligger og trykker sig ned i vegetationen. Jægeren kan nu forsigtigt gå op til hunden, der står helt stivnet, ofte lige ved siden af agerhønseflokken. Jægeren giver hunden en kommando: ”fremad” eller ”Allez”( der er fransk og betyder ”Fremad”) og hunden tager et par skridt mod agerhønsene, der letter, hvorefter jægeren har chancen til at skyde én eller to ud af flokken.

 

Det er en uskreven regel, at man ikke skyder ind i flokken, men udvælger sig de fugle, der skal nedlægges ude i siden af flokken.

 

Jagt på agerhøns er en fin form for jagt, fordi samarbejdet mellem jæger og hund er helt nødvendigt, for at jagten kan lykkes. Hvis du har lejlighed til at være med på sådan en jagt med en rigtig dygtig hund, så vil du opleve dette mærkelige skuespil med en stivnet hund og læg især mærke til, hvor let det hele ser ud, men det er altså ikke nemt.

 

Fasanjagt kan foregå på flere måder.

 

Det kan være en klapjagt, hvor klappere går igennem et naturområde (en såt) og jager fasanerne op, så skytterne, der står ude i kanten af såten, kan skyde. Klapperne går roligt frem i såten på linie og laver larm, så de fugle der er i såten, flyver fremad. Det er særligt fint, hvis fasanerne kommer højt og hurtigt, det giver de sværeste skud.

 

Det kan også være en drivjagt, der foregår ligesom en klapjagt, bare med den forskel, at driverne selv har jagtgevær med igennem og skyder, hvis de får chancen inde i såten.

 

Fasanjagt er den typiske efterårsjagt og det der skydes efter, kan være fasaner, men f.eks. også harer, skovsnepper, duer, ræv og råvildt. Sikkerheden skal være i orden inden driverne eller skytterne skyder, så mange gange undlader driverne at skyde efter vildtet, de skal være helt sikre på, at haglene ikke rammer andre længere fremme.