Firbenet er ikke så let at støde på som for år tilbage, hvor en almindelig gåtur i bevoksningen omkring sommerhuset bød på fund af et firben eller to.
Der hvor vi har oplevet det mest, er på terrassen bagved huset hvor de formentligt holder til under brændeskuret. Man kan ligge og tage sol og så kribler der pludselig en krybdyr rundt på fliserne lige ved siden af. Men ellers kan man finde firben ved garagen, hvor de holder til under træstubbe eller andet som ligger der. De viste billeder er fra henholdsvis grusvejen (Havstien) lige foran sommerhuset og fra terrassen bag huset.
Der findes to slags firben i Danmark - Markfirben og Skovfirben. På Fanø er det skovfirbenet man ser. Skovfirbenet føder i øvrigt levende unger, hvor markfirbenet lægger æg.
Hovedet virker også fladtrykt med jævnt tilspidset snude.Skovfirben/Alm. firben kendes fra markfirbenet på den slanke og spinkle krop med korte ben, der får dyret til at krybe tæt på jorden og giver det et fladtrykt udseende.
Det bliver op til 18 cm lang, og halen udgør mere end halvdelen.
Farven varierer fra gråbrun over olivenbrun til rødbrun, og det har flere lyse og mørke rækker af bånd og pletter. På siderne af kroppen findes som regel et bredt, mørkebrunt bånd. Det har ikke nogen smal, hvid punkteret linie midt ned af ryggen som markfirbenet.
Hannerne kommer frem i starten af april, og hunnerne i slutningen af april. Parringstiden begynder fra hunnerne er kommet ud af hi og varer ca. 14 dage. Skovfirben føder 5-7 unger i slutningen af juli til starten af august. Går i hi i slutningen af september - starten af oktober. Bliver op til 9 år gamle. Lever primært af insekter som bladlus, men æder også edderkopper og andre lignende smådyr.
Skovfirben kan findes i næsten alt slags natur. Det ses mest i krat, skovbryn, hegn og gærder, men sjældent på dyrkede marker. Man finder mange firben på steder med meget varieret natur.
Det findes mere hyppigt på fugtige steder end markfirben, f.eks. omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på. Det kan også findes på steder med høj bevoksning f.eks. i skove.
Skovfirben/Alm. firben må hele dagen sørge for at anbringe sig, så det får den rette temperatur. Det skal derfor have let adgang til enten at lade sig varme op eller lade sig køle af. Derfor lever det typisk i områder, hvor der både er solbeskinnet græs og skyggefulde krat. Krattet kan også give det nødvendige skjul.
Om morgenen ved 9 tiden anbringer det sig et sted, hvor det kan blive varmet igennem af solen. Det tager ca. 6 minutter. Så går det på jagt efter insekter i nogle minutter. Derefter må det hen og solbade igen og så fremdeles.
Hannerne kommer frem omkring 1. april. De solbader meget i den første tid for at modne deres sæd. Hunnerne kommer frem i slutningen af april. Parringstiden indledes med det samme og varer ca. 14 dage. Derefter er det hunnernes tur til at solbade meget for at modne æggene.
Skovfirben/Alm. firben føder unger i modsætning til markfirbenet, der lægger æg. Ungerne fødes sidst i juli og først i august. Fødslen sker på et beskyttet sted en varm solskinsdag. Hvert foster kommer ud og ligger rullet sammen i en gennemsigtig æghinde. Et kuld er på 5-7 unger.
I naturen bliver almindeligt firben op til 9 år.
Skovfirben/Alm. firben har mange fjender. Dets vigtigste fjender er katte, ræve, fasaner og tårnfalke. Andre er grævlinger, ugler, tornskader, kragefugle og hugorme. Bliver det angrebet, kan det smide halen. Halen spræller og afleder opmærksomheden fra selve firbenet, der derefter kan nå at løbe i sikkerhed.
Skovfirben er fredet. Det må dog godt samles ind i begrænset omfang til brug for undervisning eller forskning.